Aflukning af vand

Som vedtaget på Hestholms generalforsamling d. 9. marts 2014, bliver der ikke længere lukket for vandet i det ”nye system” om vinteren.

Dette betyder at de enkelte haver SELV skal sørge for at få lukket for vandet og tømt vandsystemet.

 

Procedure for nedlukning af vand og tømning af vandsystemet:

Målerbrønd:

1. Drej grebet på forsyningssiden til vandret for at lukke for vandforsyningen – I den side hvor den lyseblå plombering sidder, normalvis nærmest huset.

Aflukning af vand

2. Ventil mod huset skal stadig være åben.

3. Åbn den lille aftapningsventil.

4. Åbn alle vandhaner i huset og åbn sikkerhedsventilen på vandvarmeren.

Det er ofte svært at få tømt vandvarmere. I en væghængt vandvarmer med rør nedad, kommer vandet ind i bunden af beholderen og ud via et indvendig rør i toppen. Nogle gange må man skrue afgangsrøret fra, så der kan komme luft ind i beholderen for at få vandet ud.

Derpå kan man håbe på, at der ikke står vand nogle steder der kan fryse damt frostsprængte rør og andet. Ellers kan man tømme system yderligere med luft, se nedenfor.

5. Luk derefter aftapningsventilen så der ikke kan løbe grundvand ind i vandsystemet.

 

Som en ekstra sikkerhed kan følgende trin udføres:

1. Luk alle vandhaner samt sikkerhedsventilen på vandvarmeren.

2. Skru messing toppen af ved cykelventilen.

Der kan nu med en fodpumpe eller kompressor fyldes luft i systemet. Haner i huset åbnes en ad gangen indtil der kun kommer luft ud. Dette kan tage flere minutter, og bemærk at vandvarmeren ikke kan tømmes med luft!

Husk at luk alle haner igen – så undgås oversvømmelsesskader, hvis der ved et uheld åbnes i målerbrønden.

3. Cykelventil lukkes igen efter systemet er tømt så det sikres, at der ikke kommer grundvand til systemet.

5. Luk for ventil i målerbrønd mod huset.

6. Tøm cisternen og fyld derefter en lille håndfuld salt i toilettet.

7. Tap vand af vaske- & opvaskemaskine.

 

Vær opmærksom på at i kugleventiler og ballofix ventiler (der hvor man kun drejer håndtaget ¼ omgang), er der vand i ventilhuset, så de skal hverken være helt åben eller lukkede, hvis man vil undgå frostsprængning. Gælder dog ikke ventiler i målerbrønden.

 

Sørg for at dækslet altid er på plads i målerbrønden, og at der ikke ligger jord eller andet mellem toppen af brønden og dækslet ellers kan der ske frostsprængning. Der var 2 frostsprængte målere i foråret 2015 og de koster ca. kr. 1.900,- at skifte og det skal betales af haven!

Hvis man er i et område med høj grundvands stand anbefales, det at lægge en flise oven på dækslet.

Et termostart blandings-batteri er næsten umuligt at få tømt helt for vand, så det bedste er at skrue det af og tage det med hjem.