Praktiske informationer

Tinglysning

Tinglysningsattest skal fremvises ved værdiansættelsen af hus og have.

Rottesikring

Alle bygninger på grunden skal være rottesikrede. Stophaner skal kontrolleres jævnligt. Hvis I er væk i længere tid, er det en god ide at lukke jordhanen, så I ikke kommer hjem til vandskader eller andre kedelige overraskelser.

Kalmarhegn

Kalmarhegnet ud mod stien skal være malet med sort træbeskyttelse på alle sider, og skal være i god stand. Nye kalmarbrædder sælges i kontortiden den 1. og 3. søndag fra kl. 10.00 – 12.00 i perioden 1. april til 30. september.

Stier og rotunder

Stier og rotunder skal være renset for ukrudt. 1½ meter bag hækken skal græsset være slået, og ukrudt i hækken skal fjernes.

Tilbygning

Ved alle forandringer og tilbygninger af hus, udhus, terrasser og legehuse, skal der leveres en tegning af det planlagte og eksisterende byggeri, indtegnet på grundplanen for haven, med angivelse af alle mål, også på det eksisterende byggeri. Denne tegning skal godkendes af bestyrelsen. Det er ulovligt, hvis der ikke er en godkendt samt hvis byggereglementets bestemmelser for kolonihaver ikke overholdes. Bestyrelsen kan kræve de forandringer der er lavet, nedrevet.

Batterier

Brugte batterier kan afleveres ved containeren, søndag mellem 10.00 – 12.00.

Adresseændring

Ifølge vedtægterne, så skal adresse ændringer meldes til formand eller kasserer inden fjorten dag efter ændringen

 

Affald

Køkken samt haveaffald kan afleveres på Plads 4 hver søndag fra kl 10:00-12:00.

 

Klik her for at se kort over Hestholm.