Fra formanden

Samarbejdet i bestyrelsen

Lidt datoer for overblikkets skyld:
Valgt søndag d. 10 marts 2019
Bestyrelsesmøde nr. 1, tirsdag d. 26 marts
Bestyrelsesmøde nr. 2, tirsdag d. 16 april
Bestyrelsesmøde nr. 3, tirsdag d. 21 maj
Bestyrelsesmøde nr. 4, tirsdag d. 11 juni

Lidt historik:
Hestholms områdeformand besøger mig ofte i løbet af året 2018 mhp. at jeg skal stille op som formand og ham selv som næstformand. Jeg havde ingen grund til at forvente andet end aftalt med områdeformanden ved valget, når vi som bestyrelse skulle konstituere os.
Men sådan gik det ikke. Områdeformanden løb fra sin aftale. Hestholms næstformand var hurtig til at byde ind, og således blev det.

Allerede her, burde jeg have sagt posten fra, idet jeg lige der, stod uden reel og fysisk opbakning fra bestyrelsen.
Allerede under selve generalforsamlingen ved punktet “valg af formand”, var det tydeligt, at næstformanden stemte på den anden formandskandidat/nuværende 1. Suppleant og derfor også talte positivt om hende. Jeg fik et rap over fingrene og fik et signal om “du skal ikke tro du er noget”.
Det er som udgangspunkt ikke det, der sker på selve bestyrelsesmøderne. Det er de mails der sendes. De bliver sendt med en rigtig dårlig tone, den er bebrejdende og tillægger mig en skyld, som jeg naturligvis ikke kan være en del af, idet jeg lige er startet.
Jeg fik en ”oplæring” af næstformanden på maks 2 timer. Allerede her, kom første trussel om, at han ville trække sig ud af bestyrelsen, efter jeg har oplyst om, at ordlyden i hans selvbestaltede mails til foreningens medlemmer, hvori han truer med ekskludering eller nedrivning af huse og angiver at det er bestyrelsens beslutning…………
Det er det ikke, for han har aldrig nævnt det på et bestyrelsesmøde. Det er misbrug af embede (beføjelser), at true medlemmer på egen hånd og i samme mail dække sig ind under bestyrelsens vinger. Han har ikke hjeml til at henvende sig til medlemmerne på denne måde.
Jeg har nævnt flere gange, at der var nødt til at følge tålmodighed, overbærenhed og tillid med til alle os nye, idet, det tager tid at komme ind i sagerne. Alle de uformelle regler, tonen, adfærden og måden at arbejde på. Da vi er flere med fuldtidsjob og meget at se til, kan der ske misforståelser og talen forbi hinanden. Det tager tid, at lære hinanden at kende, når vi kun mødes nogle få timer om måneden.
Jeg nævner mere end én gang, at vi skal kikke ind i forretningsorden, idet vi nu er mange nye og jeg mener, der er enkelte, som har for mange opgaver og nogle har slet ingen. Dette udfordrer naturligvis også, idet min antagelse er, at når sådan et forslag møder modstand, så er det fordi der ikke rigtig ønskes forandringer.

Min første opgave handler om Hestholms hjemmeside, her vil jeg lige pointere, jeg er intetanende i forhold til, hvad der er sket mellem partnerne i den tidligere bestyrelse. Selv om man kun lytter og er til stede ved møderne, påhviler der alle en forpligtelse til at varetage Hestholms interesse og sikre at driften foregår på en ”ordentlig” måde. Det er min opfattelse, at den tidligere administrator af vores webside ikke er blevet behandlet ordentligt. Derfor tænker jeg, at det vil jeg rode bod på. Det lykkedes dog aldrig. Jeg fik en tarvelig mail fra Hestholms sekretær. Jeg talte med Hestholms kasserer om mailen den følgende morgen, hvor vi begge kunne blive enige om, at den var fuld af bebrejdelser. Det bliver ikke bedre som tiden går, og jeg ender med, at må overgive dialogen til kassereren, som imidlertid også må rapportere til bestyrelsen, at det er umuligt at komme ind i en god dialog.
Sideløbende med dette, oplever jeg at min formands-mail ikke virker, og så virker den pludselig igen, mit password ændres, men ikke af mig. Det sker nogle gange. Jeg modtager ikke alle mails og bliver noget forvirret, vil jo gerne gøre det bedste og forsøge at leve op til alles forventninger. De punkter, der omtales kom med på dagsorden. Det fik ikke sit eget punkt på dagsordnen, men kom ind under et andet punkt, idet jeg ikke havde modtaget mailen fra 1. suppleanten. Jeg skriver fra min private mail til bestyrelsen, den sidste gang, hvor min formands-mail ikke virker, at vi skal holde et ”krise”møde, for jeg tænker dette her kan ikke blive ved – nu er vi sidst i april.
Det er Hestholm sekretær, der modtager mail fra web-administratoren om min mail, og hun sender den videre til mig. Jeg modtager denne mail og skriver ud, at nu virker det hele som det skal. Dette mente jeg var en afmelding af ”krise”mødet, men næstformanden mener, at jeg ordret burde have skrevet, “”krise” mødet er aflyst”. Det viser sig, at det er næstformanden og bestyrelsesmedlem1, der ikke har forstået sådan. Jeg beklager endnu en gang, har beklaget og undskyld flere gange, for at have spildt jeres tid.
Inden for samme tidsrum modtager jeg en opringning fra næstformanden om at et hussalg er rykket. Nu var det bare sådan, at jeg ikke havde modtaget den første oplysning om mødet kl. 13, så da han nævner at det er flyttet til kl. 11, får jeg ud af den lange forklaring, noteret mødet til kl. 13……… min fejl. Jeg undskylder ca 16 gange i den efterfølgende telefonsamtale. Det er imidlertid ikke nok for næstformanden, idet der sendes en mail rundt til hele bestyrelsen om, at han er frustreret over en formand, der ikke mødte op som aftalt. Ordlyden i den mail er forfærdelig. Bestyrelsesmedlem1 bakker den op ved at skrive, at jeg er uambitiøs.

NU bliver det bare for meget, så jeg svarer som en såret hund og forstår ikke deres mening med at skrive sådan og så til alle.
Hvad er målet, med flere gange, at skrive en ordlyd, der er konflikt optrappende til mig, og involvere alle, frem for at mane til ro, overbærenhed og rummelighed?
Jeg ender med at føle mig psyket ud af bestyrelsen…….. og det virker !!!
Jeg har ikke frasagt mig nogen opgaver. Jeg kan ikke alle opgaver på en gang og mener, at vi alle bør lære hvad der er af opgaver, så vi ikke gør os selv sårbare ved sygdom eller udskiftninger i bestyrelsen.
Jeg skulle i gang med salg af huse og det var aftalt, at jeg nok skulle tage præmiehaverne næste år. Og jeg er sikker på, at jeg ville påtage mig flere opgaver for sådan er jeg. Jeg er en arbejdsbi er ikke bange for at smøre ærmerne op og få sved på panden eller arbejde til sent på natten.
Det har hele tiden været mit ønske, at vi skulle lægge referater ud på hjemmesiden og det er det stadig. Årsagen til de ikke er det endnu er, at jeg flere gange har nævnt det i bestyrelsen og det er blevet min opgave, alene, at rette referaterne til. Det syntes jeg ikke, jeg alene skal tage ansvaret for, jeg ville gerne, at det blev et samarbejde, sådan at vi i fællesskab var enige om, hvad der blev lagt ud.
Af sekretæren fik jeg til sidst beskeden, at hun skrev, som hun gjorde og var jeg utilfreds, så kunne hun jo fratræde bestyrelsen og så kunne jeg finde en anden. Det er altså ikke en beslutning, der ligger hos mig. Hverken om hun skal træde ud eller om bestyrelsen skal finde en ny. Og trods de andre sidder om bordet, så dør dialogen ud og der tales ikke mere om det.
Der er jævnligt givet referat fra plænemøderne og 1. Suppleanten har bedt mig specifikt nævne frivilligt arbejde. Dette blev gjort og jeg har udarbejdet et opslag, som skulle til review hos bestyrelsen, til at lægge på hjemmesiden, men ingen andre end næstformanden har svaret mig.
Der kan ikke gives skriftligt referat på plænemøder idet det er samtaler på løst og fast og mellem alle der er der.
Jeg er sikker på, at jeg har hævet stemmen og med det vil jeg mene, at min krop har reageret på igen og igen, at blive klasket op på væggen, talt bebrejdende til eller blevet sat på plads af bla næstformanden. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om det er en forsvarsmekanisme eller om det er et forsøg på at sige – her til og ikke længere – alt andet lige, så har jeg også krav på at blive behandlet ordentligt. Jeg undskylder, hvis nogen føler, jeg er trådt over grænsen, dette sagde jeg også til bestyrelsesmødet.
Om et medlem vælger at gå fra bestyrelsen, er personens egen vilje, hertil kan jeg ikke gøre noget og jeg har ingen ret til at fratage andre mennesker deres beslutninger. Jeg må erkende, at jeg selv var nået til, at have kontaktet forbundet for at få assistance til, hvordan samarbejde-udfordringer kunne håndteres. Dette var før mødet, hvor bestyrelsesmedlem1 gik. Hos forbundet fik jeg oplyst, at jeg kunne indkalde til en ekstraordinær generalforsamling eller jeg kunne kontakte kredsformanden, dette oplyste jeg om, at jeg ikke anså for en mulighed, idet jeg har set, hvordan hun agerer på vores generalforsamlinger, hun har ikke min overbevisning om at hun er den rigtige. Dette oplyser jeg om på det bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsesmedlem1 vælger at gå. Reaktionen hos næstformanden var, han rejste sig skubbede stolen bagud og råbte -at så ville han også forlade bestyrelsen. Jeg tænker, at nu må vi lige give det en chance. Det kan da ikke passe, vi er jo voksne mennesker og skal vel nok kunne finde ud af det, hen ad vejen. Jeg fortæller også til bestyrelsen, at jeg aldrig har prøvet noget lignende – hvis det var et nyt job, jeg skulle starte på, ville jeg have mødt åbne arme og en vilje til, at ville sætte mig ind i tingene. I stedet for har jeg ikke mødt andet end modstand.
Jeg anser medlemmernes valg af mig som et vink med en vognstang til at forandringer ønskes, men når ingen andre end mig i bestyrelsen ønsker dem, så er der lang vej.
Jeg har stillet spørgsmål til vores udgifter: hvem modtager hvad og for hvad, derfor udfordringen med forretningsordnen, hvem laver mest og mindst. Det er min fornemmelse, at nogle af medlemmerne har gjort deres økonomi afhængig af honoraret og evt. tillæg for diverse ydelser. Faktum er, at lægger man fx antal af hussalg og honorar sammen, så kan det hurtig give en indtægt på 40.000+ kr. Jeg tænker, det er blevet godkendt hen af vejen, at ydelser skal koste noget, men måske det er på tide, at finde ud af om det skal blive ved og hvad nu når der skal betales skat? Skal alt så bare stige eller skal bestyrelsen ”tjene” mindre?
Måske skal bestyrelsesmedlemmer ikke modtage honorar – det kunne jo også være en mulighed, hvis man skal tænke ud af boksen.
Jeg mener oprigtigt talt, at bestyrelsens redegørelse er et udtryk for deres fornærmelse over ikke bare at kunne styre slaget gang derhen, hvor de vil. At opstille et mistillidsvotum til mig – tænker det burde være omvendt, for der foregår ting som bør tages under lup. Og det gør ”ondt” når man skal forholde sig til egen adfærd og evt omstille sig, fordi det betyder ændringer og disse ændringer kan være uoverskuelige. Men sådan er det for os alle, også mig og netop derfor er det vigtigt at vi samarbejder, hygger, griner og taler om tingene. Jeg er ikke kun formand af navn men også af gavn og jeg vil arbejde for Hestholm og Hestholms medlemmer, jeg er ikke formand for bestyrelsens skyld, men forventer åbne arme og et smil og lysten til samarbejde, vi er trods alt valgt af medlemmerne. God sommer til alle.

Helle Lund