Update Vedr. Forhøjet vandforbrug 170221

Vi har meldt ud omkring forhøjet vandforbrug både i weekenden og onsdag morgen, heldigvis var der en vågen havelejer der fandt årsagen til det forhøjede forbrug i weekenden.

Onsdag gik Henrik og Aage en tur rundt i foreningen for at se om de kunne finde årsagen til det forhøjede forbrug, det fandt de heldigvis sammen med en anden havelejer. I dette tilfælde var lækagen så voldsom at man ikke kunne komme til at lukke for vandet i brønden uden først at lukke for hovedhanen. Der var altså lukket for vandet til hele foreningen i 15-30 min. Det skulle reageres hurtigt hvorfor dette ikke blev varslet på forhånd.

Tusind tak til alle for den hurtige reaktion omkring disse udmeldinger, det er dejligt at se at folk hjælper hinanden.

Husk at lukke for vandet hvis I ikke er i haven i denne tid, det kolde vejr giver større risiko for lækager. Varme hilsner fra
Bestyrelsen